Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Børnehuset Østerbro
Mobil menu

Om Børnehuset Østerbro

Velkommen til Børnehuset Østerbros hjemmeside!

 

Børnehuset Østerbro er en integreret institution med vuggestue og børnehave, som ligger på Østerbro, nær by, skov og strand.

Vuggestuen har plads til 32 børn, fordelt på 3 stuer. Børnehaven har plads til 66 børn, fordelt på 3 stuer, hvor den ene stue er en udegruppe.


Børnehuset Østerbro har 3 fokusområder: SANG – NATUR - FÆLLESSKAB
 
Vi har 2 dejlige huse, et til vuggestuen og et til børnehaven – med separate legepladser. Vi har gode betingelser for udeliv og fysisk udfoldelse både på vores egen matrikel og i lokalområdet.

Vi har et motorikrum med klatrevæg, hvor der er gode betingelser for at styrke den motoriske udvikling.
Vi har et tæt samarbejde mellem vuggestue og børnehave. I god tid inden barnet skal starte i børnehaven aftales der ugentlige besøg, hvor vuggestuepersonalet følger med barnet. Derved bliver barnet trygt med den kommende hverdag i børnehaven.

Vi vægter et tæt forældresamarbejde, da det er givende for barnet, at der er en sammenhæng mellem hjem og dagtilbud. Vi tilbyder forældresamtaler, og I forældre har altid mulighed for at henvende jer for råd og vejledning.  
 
I vores hverdag inddrages traditioner som; jul, påske, fødselsdage, fastelavn og meget andet.